Få dage inden afgang i midten af september 2013 skrev jeg følgende om mine forventninger til det arbejde jeg skulle bruge tiden på i Etiopien:
"Jeg tænker for det første, at jeg kan hjælpe med at forbedre noget rent organisatorisk – fx nogle procedure omkring det at frivillige kommer og underviser i engelsk. Jeg håber også at få lov at arbejde med evaluering på skolen – altså at udvikle nogle metoder, som de selv med fordel kan bruge, for at evaluere deres undervisning eller lærernes trivsel fremadrettet. For det andet forestiller jeg mig også at jeg kan igangsætte en udviklingsproces omkring lærerne og deres forhold til undervisning. Det kan fx være som workshops omkring læring og motivation, men det kan også være som personlig feedback, efter jeg har observeret deres undervisning nogle gange. Jeg håber at jeg kan igangsætte en refleksion omkring, hvorfor de egentlig underviser på den måde de gør, og ikke gør mig til dommer over, hvorvidt deres undervisning er rigtig eller forkert!"
Nu er det ca 2 måneder siden jeg kom hjem fra et af verdens 10 fattigste lande, og jeg sidder med en følelse af at det lykkedes! Isæt mit mål, der er formuleret til sidst; at sætte refleksioner i gang. Jeg håbede meget på at jeg kunne få lærerne til at stille spørgsmålstegn ved deres egne handlinger og undervisningsmetoder generelt. De var markant mere åbne for feedback og diskussion omkring deres undervisning end jeg havde forventet, og nogle af dem opsøgte ligefrem selv at få gode råd og sparring i forhold til de udfordringer de havde i hverdagen.
Undervejs i forløbet skabte min forestilling om, at jeg også skulle lave ledelses sparring og organisatoriske forbedringer en hel del frustration. Det var vi efter min bedste overbevisning enige om på det indledende møde, men jeg oplevede igen og igen at de ikke overholdte aftaler vi lavede, for at jeg kunne komme i gang med de her organisatoriske ledelsesopgaver. Det var nødvendigt at de lagde lidt energi i det, før jeg kunne komme i gang, da jeg ofte havde brug for at vide noget mere om behov, tidligere løsninger og nuværende vaner, inden jeg fx udviklede komplicerede filsystemer, skemaer, skabeloner eller andet. Jeg synes jeg blev ved med at prøve og prøve, var tålmodig, overbærende osv, men til sidst måtte jeg beslutte med mig selv at jeg hellere ville lægge al min tid og engagement i at arbejde med lærernes behov for udvikling og feedback (simpelthen for ikke at blive mere frustreret end jeg kunne holde ud). På det afsluttende møde jeg havde med ledelsen vidste det sig dog også at det var hvad de ønskede, så alle var glade og jeg har endnu engang fået bekræftet at forventningsafstemninger (både før, under og efter) er med til at forebygge og imødekomme store frustrationer.
Jeg blev bekræftet i, at man kan starte udviklingsprocesser og sætte refleksioner i gang på 2,5 måned, jeg fandt ud af at kulturforskelle gør en stor forskel i arbejdsmetoder og tankegange ligesom det blev tydeligt at frø skal vandes og passes godt længere end 10 uger før de for alvor spirer.
Det har været en skønt eventyr og en stor faglig udfordring, som bestemt har givet mig mod på meget mere af begge dele.
