1 down, 34 to go

Der er stadig en lidt trykket stemning, grundet den manglende "commitment" fra de søde direktører rundt omkring i landet. Vi har forsøgt at anlægge en ny strategi og har i går kontaktet en virksomhed, som vi tidligere har lavet en opgave sammen med - så nu håber vi bare at de springer på.
Vi sidder hele tiden lidt med følelsen af at tiden går for stærkt, og render lidt fra os, så vi besluttede igår at forsøge at komme lidt igang, når nu vi ikke kan fordybe os i det kærer empiri. Vi valgte at bruge tiden på at skrive en indlednings lignende tekst. Det gjorde det hele meget mere konkret, og vi var tvunget til at forholde os til hvilke teoretikere vi gerne ville arbejde med, og ikke mindst hvorfor. Vi kom også nærmere en problemformulering, som vi håber kan gøre det mere tydeligt for virksomhederne, hvad det er vi gerne vil. Desuden er det jo bare helt fantastisk at føle man producere noget. Min makker og jeg er begge typerne der skriver os varme, og reflektere mens vi skriver, så det bliver aldrig perfekte sætninger i 1. omgang, men det vigtige for os er afgjort at få noget ned på papir..

Desuden mødte vi en af mine tidligere undervisere, David, som godt ville give en hånd med de spørgeskemaer vi gerne ville sende ud. Vi håber stadig at kunne lave et mix af metoder, og både lave interviews og spørgeskemaer. Dilemmaet er blot, at ingen af os har lavet spørgeskemaer før og vores vejleders viden er også meget begrænset - derfor ville det være spot on, hvis David vil hjælpe os. Han lød positiv, men skulle lige finde ud af noget med formalia (læs kroner og øre).

Vi har det stadig sådan, at den endelige problemformulering kommer til at være styrret af den endelige samarbejdspartner, men vi er blevet mere konkrete og skarpere på, hvad vi allerhelst vil;)
Jeg gik i hvert fald fra vores arbejde i går og tænkte at det går jo nok alt sammen på den ene eller anden måde..

ARGH..

Nå så kom den.. Den første reelle frustration..

Vi synes bestemt vi gør en indsats, og vi tager initiativ, og alligevel er der ikke rigtig nogle fisk der bidder på krogen.. Det er dælme lidt  småfrustrerende..
Vi føler os bare rigtig meget klar, men så mangler vi altså bare et enkelt og sikkert, men 100 % afgørende, JA..

Vi er enige om at bacheloropgaven skal lave i samarbejde med en virksomhed - og vi har derfor de sidste par uger kontaktede forskellige virksomheder, for at høre om de kunne være interesserede i at vi lavede vores bacheloropgave i samarbejde med og om dem som virksomhed.
Vi har naturligvis kæmpet for at forklare at det er en ny og anderledes dimension, at vores fokus hverken er på økonomi eller produktionsudvikling, men i spændingsfeltet mellem individuel motivation og organisatorisk læring. De synes nu det lyder meget spændende, men det kan man jo virkelig ikke bruge til noget før de siger ja...

Ja det kan godt være vi har haft et rigeligt højt ambitionsniveau, mht. størrelsen på virksomheden, eftersom vi er startet blandt nogle af danmarks største virksomheder. Processen med at rette forventningerne ind efter virkeligheden er da også så småt gået i gang, i kraft af relitetssansen der minder os om, hvordan tiden går og går - hver eneste dag.

Når vi i det stille begynder at regne lidt på, hvor lang tid vi skal bruge på at indsamle og behandle empiri - og hvor lang tid det tager at skrive opgaven, rette den igennem ikke mindst, er vi godt klar over at vi skal til at igang..

Den aller største frustration i det her er nok, at vi bare føler os så klar til at gå igang.. Vi sidder nærmest og tripper på stolen for at komme igang - og vi er enige om at problemformuleringen afhænger af virksomheden, så vi synes ikke engang at vi kan specificere mere hvad vi gerne vil. Vi ønsker nemlig at det skal være en proces sammen med virksomheden.. Det kommer også an på, om de fx har et projekt kørende, og de har et bestemt fokus, noget de ønsker vi skal forholde os til.

Der er mange ting som afgørende, men nu håber jeg bare at HR chefen hos DSB bider på opgaven i morgen formiddag!