lørdag den 15. marts 2014

Sommeren 2014 bliver starten på en hel ny jobsituation

For et år siden var jeg midt i en proces som blev afslutningen på min bachelor i Uddannelsesvidenskab. Siden har jeg været 3 måneder i Etiopien, hvor jeg har lavet udviklingsarbejde, og nu tæller jeg ned til endnu et eventyr, der for alvor skal vise, hvad en bachelor i uddannelsesvidenskab kan føre til.
Gennem min kommende mand har jeg fået en unik chance for at bosætte mig i Dubai (da han har fået fast job der). Det er så planen, at jeg rykker de sidste danske teltpæle op, opsiger studieboligen, sælger IKEA møblerne billigt og pakker alle fagbøgerne i flyttekasser (der naturligvis skal med) sidst i maj i år. 

Selvom de fleste af os nyder en uges ferie eller to, og jeg kan få rigtig meget tid til at gå med at studere kultur og nye steder, ja så trives jeg også rigtig godt i et job, hvor min indsats betyder noget for en større helhed, jeg kan blive fagligt udfordret og udvikle mine kompetencer. Derfor bliver min rolle i Dubai afgjort ambitiøs job- og udfordringssøgende  fremfor hjemmebagende og kaffedrikkende husmor, så det bliver spændende at se hvilke jobs jeg kan få, og hvordan jobmarkedet adskiller sig fra det danske.

Bloggen her vil fortsætte som en beskrivelse af, hvad en bachelor i uddannelsesvidenskab kan ende med. Jeg forestiller mig, at det udvikler sig mere og mere til en karriereblog, og forhåbentlig også med interessante artikler og indspark til forskellige debatter indenfor feltet. Så længe jeg er bosat i udlandet vil den primært blive på engelsk, så kommende arbejdsgivere, kollegaer og andre interesserede expats kan følge med.
Jeg håber at i stadig har lyst til at læse med. 
/Louise

2 kommentarer:

  1. Nu læser jeg selv Uddannelsesvidenskab i Kbh og undrer mig over at du ikke er gået i gang med kandidaten? Kan du uddybe grunden til at du har fravalgt den? Min plan er selv at tage den fra sep 15 da jeg er af årgang 12.
    Dubai lyder forresten enormt spændende og udfordrende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nina
      Ja det vil jeg da gerne sige noget om. Jeg har altid været meget praktikere, og altid godt kunne lide at kaste mig ud i udfordringer/være på dybt vand og så lære det hele lidt løbende. Jeg arter mig ikke så godt i et meget teoretisk forum og havde fra starten af bacheloren haft en drøm om at lave noget praktisk, få noget reel erfaring mellem ba og kandidaten. Efterhånden som afslutningen på ba nærmede sig gik det op for mig at jeg nok ville få lidt svært ved at få arbejde i DK kun på min ba, samtidig opstod drømmen om at rejse, og jeg valgte at tage til Etiopien i stedet. Det kan du læse meget mere om i mange af mine andre indlæg. Etiopien gav mig en chance for at lave noget andet, prøve min faglighed af i praksis, give mig et pusterum så jeg kunne vurdere om jeg reelt havde lyst til kandidaten. Jeg har hele tiden haft den holdning at jeg kun ville læse kandidat, hvis jeg havde lyst til det, hvis jeg savnede studielivet og teorierne, hvis jeg var motiveret.
      Lige nu har jeg ikke lyst til det! Jeg har tilgengæld meget mere lyst til at finde mig et job, få noget erfaring, gribe nogle muligheder og se hvad det kan føre til. Samtidig elsker jeg min kæreste, og har derfor valgt at kombinere Dubai og arbejdssøgning;)
      Håber du finder ud af hvad der er rigtigt for dig - Held og lykke.

      Slet