Semi-påskeferie

Endelig.. Følelsen af at det begynder at fungere, at arbejdsindsatsen begynder at give resultat.
Vi har i dag arbejdet med indledning, problemformulering og interviewguide, til et bachelorprojekt, der reelt bliver til noget. Vi har fået lavet 4 interview aftaler i uge 15, hvilket trods alt er okay imponerende på en lille uges tid, taget metoden, påsken og emnet i betragtning.
Aller vigtigst er følelsen indeni. Følelsen af, at vi ikke længere er max presset, følelsen af at tiden og energien vi har investeret begynder at give lidt tilbage.. Vi har nu besluttet at gå på påskeferie. Naturligvis slipper vi ikke projektet helt. Der skal stadig tjekkes mails (på kommende interviewaftaler),  læses teori (det er som om man aldrig rigtig bliver færdig med det), og så skal jeg lige have skrevet ca. en sides casebeskrivelse. Derudover er der også en eksamen i det sideløbende modul på semestret, hvor undervisningen netop er sluttet, og der så nu skal skrives synopsis (mens jeg forhåbentlig har lidt af pensum i frisk erindring).
Både synopsis og bachelor skal afleveres d. 22. maj og det er rart at sidde med følelsen af, at vi når det!
Dermed går jeg nu på (semi-)påskeferie med nogenlunde samvittighed. Som studerende har man jo ellers kronisk dårlig samvittighed, men den er midlertidigt lagt på hylden, til fordel for afslapning i familiens skød og en oplevelsestur til Rom.

God påske til alle der måtte læse med;)

/Frk. Lagoni

Plan D eller måske nærmere E

Tiden flyver afsted og netop den følelser har været meget velkendt det sidste lange stykke tid.
De sidste uger har været præget af den ene frustration og nedtur efter den anden, naturligvis krydret med små opturer indimellem. Først fik vi en meget spændende aftale med en virksomhed, vi har arbejdet sammen med tidligere på vores studie. Begge parter var meget positivt stemt, og vi fik mulighed for at komme direkte ind midt i organisatoriske forandringer. Desværre var underdirektøren nok kommet til at love lidt mere, end vedkommende kunne holde. Samarbejdet endte desvære ud i ingenting. Vi ringede, mailede, lagde telefonsvarebeskeder og snakkede med sekretæren. Lige lidt hjalp det og efter en uges tid måtte vi opgive og lægge endnu en ny plan..
Denne gang blev det uddannelsesinstitutionen VIA, der stod for skud, og de greb ret hurtigt ideen. Desværre vidste det sig at de lige havde gennemført APV og derfor havde man ikke lyst til at "forstyre" medarbejderne mere lige nu.
Så efter endnu et afslag i mandags (hvor HR konsulenten hos VIA ringede med et afslag) måtte vi lægge endnu en ny plan. For nogle uger siden træf vi den, for os, ret hårde beslutning, at hvis vi gik på påskeferie uden virksomhed, så måtte bachelorprojektet blive teoretisk. Det var en hård beslutning, fordi ingen af os på nogle måder ønskede at det blev resultatet - men vi måtte også være realistiske omkring afleverings datoen d. 22. maj, som ikke står til diskussion. 

Følelsen af at starte forfra i går var ret speciel. I går startede vi med at skrive indledning nr. 3, ligesom vi har gjort de andre to gange vi har haft på fornemmelsen, at "nu var den hjemme". På den måde føler vi os mere sikre på, at vi vil det samme, og at problemstillingen fungerer. Vi arbejde med projektet hele dagen, og efter vejledning kl. 15.30 skrev vi endnu en indledning, da projektet ændrede lidt fokus..

Det nye projekt er helt overordnet, hvad der motivere medarbejderne på ARTS  - en af de fire hovedfakulteter på Aarhus Universitet. Ideen om spørgeskemaer er, af flere grunde, droppet. Til gengæld satser vi stærkt på at lave 5 individuelle kvalitative interviews med forskellige medarbejdere. 

I går sendte vi mails til de første 20 undervisere og har allerede fået en aftale i hus. Hvilket nu placerer os med et bachelorprojekt, der på en dag er nået tættere på empiri, end hvad vi har nået med en masse virksomheder på 6 uger!! Det allermest frustrerende har været at vores tidsforbrug på opgaven ikke afspejler, hvor vi er i processen nu. 

Selvom det er med lidt blandede følelser, ser jeg nu rigtig meget frem til at blive klogere på, hvad der driver medarbejderne på ARTS.