De sidste uger har været præget af den ene frustration og nedtur efter den anden, naturligvis krydret med små opturer indimellem. Først fik vi en meget spændende aftale med en virksomhed, vi har arbejdet sammen med tidligere på vores studie. Begge parter var meget positivt stemt, og vi fik mulighed for at komme direkte ind midt i organisatoriske forandringer. Desværre var underdirektøren nok kommet til at love lidt mere, end vedkommende kunne holde. Samarbejdet endte desvære ud i ingenting. Vi ringede, mailede, lagde telefonsvarebeskeder og snakkede med sekretæren. Lige lidt hjalp det og efter en uges tid måtte vi opgive og lægge endnu en ny plan..
Denne gang blev det uddannelsesinstitutionen VIA, der stod for skud, og de greb ret hurtigt ideen. Desværre vidste det sig at de lige havde gennemført APV og derfor havde man ikke lyst til at "forstyre" medarbejderne mere lige nu.
Så efter endnu et afslag i mandags (hvor HR konsulenten hos VIA ringede med et afslag) måtte vi lægge endnu en ny plan. For nogle uger siden træf vi den, for os, ret hårde beslutning, at hvis vi gik på påskeferie uden virksomhed, så måtte bachelorprojektet blive teoretisk. Det var en hård beslutning, fordi ingen af os på nogle måder ønskede at det blev resultatet - men vi måtte også være realistiske omkring afleverings datoen d. 22. maj, som ikke står til diskussion.
Følelsen af at starte forfra i går var ret speciel. I går startede vi med at skrive indledning nr. 3, ligesom vi har gjort de andre to gange vi har haft på fornemmelsen, at "nu var den hjemme". På den måde føler vi os mere sikre på, at vi vil det samme, og at problemstillingen fungerer. Vi arbejde med projektet hele dagen, og efter vejledning kl. 15.30 skrev vi endnu en indledning, da projektet ændrede lidt fokus..
Det nye projekt er helt overordnet, hvad der motivere medarbejderne på ARTS - en af de fire hovedfakulteter på Aarhus Universitet. Ideen om spørgeskemaer er, af flere grunde, droppet. Til gengæld satser vi stærkt på at lave 5 individuelle kvalitative interviews med forskellige medarbejdere.
I går sendte vi mails til de første 20 undervisere og har allerede fået en aftale i hus. Hvilket nu placerer os med et bachelorprojekt, der på en dag er nået tættere på empiri, end hvad vi har nået med en masse virksomheder på 6 uger!! Det allermest frustrerende har været at vores tidsforbrug på opgaven ikke afspejler, hvor vi er i processen nu.
Selvom det er med lidt blandede følelser, ser jeg nu rigtig meget frem til at blive klogere på, hvad der driver medarbejderne på ARTS.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar