tirsdag den 26. marts 2013

Semi-påskeferie

Endelig.. Følelsen af at det begynder at fungere, at arbejdsindsatsen begynder at give resultat.
Vi har i dag arbejdet med indledning, problemformulering og interviewguide, til et bachelorprojekt, der reelt bliver til noget. Vi har fået lavet 4 interview aftaler i uge 15, hvilket trods alt er okay imponerende på en lille uges tid, taget metoden, påsken og emnet i betragtning.
Aller vigtigst er følelsen indeni. Følelsen af, at vi ikke længere er max presset, følelsen af at tiden og energien vi har investeret begynder at give lidt tilbage.. Vi har nu besluttet at gå på påskeferie. Naturligvis slipper vi ikke projektet helt. Der skal stadig tjekkes mails (på kommende interviewaftaler),  læses teori (det er som om man aldrig rigtig bliver færdig med det), og så skal jeg lige have skrevet ca. en sides casebeskrivelse. Derudover er der også en eksamen i det sideløbende modul på semestret, hvor undervisningen netop er sluttet, og der så nu skal skrives synopsis (mens jeg forhåbentlig har lidt af pensum i frisk erindring).
Både synopsis og bachelor skal afleveres d. 22. maj og det er rart at sidde med følelsen af, at vi når det!
Dermed går jeg nu på (semi-)påskeferie med nogenlunde samvittighed. Som studerende har man jo ellers kronisk dårlig samvittighed, men den er midlertidigt lagt på hylden, til fordel for afslapning i familiens skød og en oplevelsestur til Rom.

God påske til alle der måtte læse med;)

/Frk. Lagoni

Ingen kommentarer:

Send en kommentar