Personlig feedback og caseclasses

I de efterfølgende uger på Lemlem lavede jeg flere forløb med personligt feedback, hvor jeg lavede passive observationer hos en bestemt lærer, fortrinsvis i samme klasse (og altid i samme fag, da lærerne kun underviser i et fag). Som regel har jeg fulgt en lærer to til tre gange, og efter hver time givet ham eller hende nogle kommentarer. Min tilgang til feedbacken har både været sandwich modellen, hvor man pakker kritiske/konstruktive kommentarer ind i positive kommentarer og en meget konkret tilgang, hvor jeg har givet dem helt konkrete ideer/tips til noget, der kan gøre deres undervisning bedre. Noget af det jeg har sagt mange gange er fx, at de skal forsøge at kombinere noter og forklaringer, så det bliver mere levende når de laver lange noter, også gerne med elevernes input. En anden konkret ting har været at eleverne kan læse for hinanden i stedet for hele klassen, og så kan en elev komme op til læren af gangen og læse højt, på den måde går man fra ”en aktiv elev” til ”alle elever er aktive” og det er klart en af mine ofte nævnte pointer. Jeg ønskede at lærerne fik et mål om at gøre eleverne aktive overfor hinanden frem for overfor hele klassen og at de turde slippe den totale kontrol som mange af lærerne ubevidst ønskede sig. Det kan også være så simpelt som at lade en til flere elever gennemgå en opgave fra lektierne fremfor at læren gør det. De kan rette hinanden og forklare hvorfor det fx er regnet som det er.

Som en anden måde at implementere aktiv læring/involverende undervisning besluttede jeg med ledelsen at jeg skulle lave nogle ”caseclasses”. Det indebar, at jeg skulle prøve at undervise på en måde, jeg mener, ville fremme læringen, og lade nogle lærer observere det. Det blev til to timer i hhv. 4a og b samt 8a og b, hvor jeg tog det tema som læren allerede havde planlagt for timerne, og så tilrettelægge timerne med nogle aktiviteter, der gerne skulle aktivere eleverne. Det er selvfølgelig lidt svært at få et realistisk forløb, fordi eleverne også opfører sig lidt bedre overfor en ny lærer osv., men eksperimentet var i lige så høj grad ment som en øjenåbner for lærerne. Desuden er det selvfølgelig lidt nemmere at stå model for at aktiv læring også kan lade sig gøre her, når man selv har prøvet det af.
I 4. klasse arbejdede vi med at beskrive mennesker, altså at lære de ord som knytter sig til beskrivelsen af menneskekroppen, samt at kunne sige dem i den rigtige sammenhæng. I løbet af to timer beskrev de blandt andet hinanden to og to, beskrev billeder i grupper, og legede gæt og grimasser med simple sætninger som fx ”a boy is tall and thin”. I 8. klasse stod den første time på vendingen ”used to”, hvor de var blevet bedt om at snakke med deres forældre om forandringerne i samfundet fra forældrenes barndom til i dag (det var der desværre ikke rigtig nogen, der havde fået gjort - det var nok lidt for åben en opgave set i forhold til normen). De summede over begrebet, vi samlede op på tavlen for at skabe fælles forståelse, derefter skulle de i grupper snakke om ændringerne, og prøve at bruge begrebet. Afslutningsvis skulle hver gruppe skrive en sætning på tavlen inkluderende begrebet udtrykket rigtigt. Sammen rettede vi så flere af sætningerne. Den anden time stod på begreberne agree og disagree. Jeg tog klassen med ned i skolegården, og så lavede vi et træ, der betød agree og et andet der betød disagree. Herefter kom jeg med et par udsagn, hvor de skulle flytte sig til det træ, der passede til deres holdning. Jeg spurgte så forskellige elever, hvorfor de stod der, og bad dem på den måde tage stilling og ydre holdning. De fik også selv lov at komme med udsagn. Da vi kom tilbage i klassen spurgte jeg dem, hvad de havde lært udenfor og det var fedt at se dem komme med et andet svar end bare tekstbogens overskrift. Afslutningsvis snakkede vi om forskellige måder at udtrykke, at man er uenig eller enig, og der var de også rigtig seje til at "tænke ud af boksen" i deres formuleringsforslag. Alle timer blev pakket ind i repetition fra sidste time som en start og opsummering omkring dagens læring som afslutning.
Generelt nogle lærerige timer for såvel mig, som eleverne og deres lærere.   

En lille, men betydningsfuld oplevelse

Den 25. september havde jeg en rigtig sjov lille oplevelse. Midt i den første time hørte jeg en meget dominerende larm fra 1. etage, af klasselokaler. Jeg gik op i klassen, der viste sig at være 7B uden lærer (pga. sygdom). Sådan en klasse gør præcis det som også ville ske i DK, de larmer, leger, geare hinanden op osv. Jeg spurgte viceinspektøren om det var okay, at jeg gik derind og underviste. Der var desværre kun 20 min tilbage af timen, men det var egentlig en meget tilpas tid til impulsiv aktiv involverende ”undervisning”. Jeg bad dem komme med tre emner de havde lyst til at snakke om, det var en lidt svær udfordring (de er generelt helt tydeligt ikke vandt til at få indflydelse/at blive spurgt på den måde). I fællesskab kom vi dog frem til de tre emner: "Culture", "family" og "country". Derefter bad jeg dem være sammen i den lille gruppe af 3 som de sidder sammen, og vælge et af emnerne at snakke om, naturligvis på engelsk. Jeg gik selvfølgelig lidt rundt og snakkede med de forskellige grupper. Som opsamling delte jeg tavlen ind i tre felter, et for hvert emne, og på skift kom der en fra hver gruppe op til tavlen og skrev et ord de havde snakket om, under det pågældende tema. De ville rigtig gerne skrive på tavlen, og var ivrige for at få lov (generelt er eleverne her rigtig ivrige for at svare, deltage osv.). Jeg gik derfra med en succesoplevelse, en oplevelse af, at det også her kan lade sig gøre at lave aktiv involverende undervisning, at eleverne her elsker at lærer og synes det er sjovt at byde ind og være en del af undervisningen. 

Mine første indtryk

Da jeg ankom til Lemlem School på min første arbejdsdag (18/9 -13) i Addis Ababa fik jeg et rigtig godt indtryk og de var helt med på, hvad mit projekt her på skolen gik ud på samt taknemmelige for, at jeg ville komme til dem. Jeg havde en lang snak med min vejleder på skolen og vi var ikke uenige om, at det ville være godt, hvis jeg brugte den første tid på at observere. Dette med et formål om at få et reelt indblik i, hvordan hele skolen og undervisningen fungerede, før at vi fastlagde mine fokuspunkter og prioriteringer. Min første arbejdsdag var en onsdag, og i løbet af den første uge (dvs. onsdag-fredag) synes jeg, at jeg fik et ret godt indblik i, hvordan meget af undervisningen foregik. Det overraskede mig ikke, at jeg så rigtig meget tavleundervisning og envejskommunikation. Til gengæld overraskede det mig nok, at der var mindst lige så meget larm som i danske folkeskoleklasser samt meget lidt disciplin og respekt omkring læren. Desuden blev det hurtigt tydeligt for mig, hvordan de ca. 45 elever i et klasselokale (på størrelse med et dansk klasselokale), påvirker mulighederne for undervisningsdifferentiering. Mit første indtryk af undervisningen var som sagt store blokke af tavleundervisning, afskrivning af noter fra tavlen og forelæsninger, dog så jeg også indimellem præsentationer(hvor en elev blev hørt i et emne), lærerspørgsmål og elevsvar i plenum, korte sessioner af gruppearbejde eller en elev, der skulle læse noget højt for alle.
Efter en snak med skoleinspektøren blev jeg klar over at både regeringens og skolens politik er at få indført mere aktiv, involverende undervisning, men at ledelsen har fundet det svært at motivere lærerne til at ændre deres undervisning i praksis. Det var et oplagt tema for mig og noget, hvor jeg synes jeg kunne byde ind med inspiration og input. Allerede fredag eftermiddag i den første uge, fik jeg lov at lave en lille øvelse med lærerne (da de alligevel var samlet til personale møde). Først bad jeg dem reflektere over, hvorfor de underviste og hvad der var vigtigt for dem i deres undervisning. Derefter skulle de i grupper skrive ideer til ”active learning” på mine medbragte post-it’s. En del af grupperne brugte først noget tid og energi på at definere aktiv læring, men der kom også en del ideer, og jeg har efterfølgende samlet alle post-it’s på en tavle og hængt op på lærerværelset.

I uge nr. 2 på skolen lavede jeg fortsat nogle observationer i forskellige klasser. Jeg prøvede at se så mange forskellige klasser som muligt, men det var svært fordi ledelsen ikke helt forstod, at jeg også gerne ville observere nogle af de klasser, hvor undervisningen foregik på nationalsprog. I deres øjne kunne jeg vel kun få noget ud af de klasser, hvor jeg forstod, hvad der blev sagt. Det var også ugen, hvor jeg sammen med skoleinspektøren og min vejleder, fik en rigtig god snak omkring det, de synes var problemer på skolen. Der blev nævnt en masse elementer omkring deres ledelse og administration, der ikke fungerede optimalt, men også forskellige systemer og procedure, der involverede lærerne. Generelt fik jeg her for første gang et klart billede af, at der er meget, der foregår helt tilfældigt, hvilket skaber en alt andet end gennemsigtig og ensrettet organisation. Hver lærer løser tingene på sin egen måde, de fleste nye tiltag falder til jorden og de beskrev selv mange ting på skolen som procedure, der ikke er veletableret. På dette møde var der især tre organisatoriske ting som de gerne ville arbejde med. De ville for det første gerne have et endeligt navn for skolen, og dens forskellige dele (den indeholder nemlig alt fra børnehave til 12. klasse, der bedst af alt svare til gymnasiet), samt tilhørende logo og motto.  For det andet var der meget snak om et dokumentationssystem, og for det tredje blev procedure for opfølgning på tiltag og arrangementer nævnt som noget de havde svært ved. Vi var også enige om, at det var en god ide, hvis jeg lavede personlig feedback med de enkelte lærer samt noget generelt ”teacher training”. Alt i alt stemte mine forventninger om arbejdet og min rolle her rigtig godt overens med det vi blev enige om på dette møde. I de efterfølgende dage skrev jeg en masse ideer ned, og lavede også en oversigt planlægning, med de uger jeg havde, og hvad jeg skulle bruge min tid på hvornår. At det så senere skulle vise sig, at det var ren utopi at følge en sådan planlægning i mit arbejde her, er en helt anden sag.