Da jeg ankom til Lemlem School på min første arbejdsdag
(18/9 -13) i Addis Ababa fik jeg et rigtig godt indtryk og de var helt med på,
hvad mit projekt her på skolen gik ud på samt taknemmelige for, at jeg ville
komme til dem. Jeg havde en lang snak med min vejleder på skolen og vi var ikke
uenige om, at det ville være godt, hvis jeg brugte den første tid på at
observere. Dette med et formål om at få et reelt indblik i, hvordan hele skolen
og undervisningen fungerede, før at vi fastlagde mine fokuspunkter og
prioriteringer. Min første arbejdsdag var en onsdag, og i løbet af den første
uge (dvs. onsdag-fredag) synes jeg, at jeg fik et ret godt indblik i, hvordan
meget af undervisningen foregik. Det overraskede mig ikke, at jeg så rigtig
meget tavleundervisning og envejskommunikation. Til gengæld overraskede det mig
nok, at der var mindst lige så meget larm som i danske folkeskoleklasser samt meget lidt disciplin og respekt omkring læren. Desuden blev det hurtigt
tydeligt for mig, hvordan de ca. 45 elever i et klasselokale (på størrelse med
et dansk klasselokale), påvirker mulighederne for undervisningsdifferentiering.
Mit første indtryk af undervisningen var som sagt store blokke af
tavleundervisning, afskrivning af noter fra tavlen og forelæsninger, dog så jeg
også indimellem præsentationer(hvor en elev blev hørt i et emne), lærerspørgsmål
og elevsvar i plenum, korte sessioner af gruppearbejde eller en elev, der skulle læse noget højt for alle.
Efter en snak med skoleinspektøren blev jeg klar over at både regeringens og skolens politik er at få indført mere aktiv, involverende undervisning, men at ledelsen har fundet det svært at motivere lærerne til at ændre deres undervisning i praksis. Det var et oplagt tema for mig og noget, hvor jeg synes jeg kunne byde ind med inspiration og input. Allerede fredag eftermiddag i den første uge, fik jeg lov at lave en lille øvelse med lærerne (da de alligevel var samlet til personale møde). Først bad jeg dem reflektere over, hvorfor de underviste og hvad der var vigtigt for dem i deres undervisning. Derefter skulle de i grupper skrive ideer til ”active learning” på mine medbragte post-it’s. En del af grupperne brugte først noget tid og energi på at definere aktiv læring, men der kom også en del ideer, og jeg har efterfølgende samlet alle post-it’s på en tavle og hængt op på lærerværelset.
I uge nr. 2 på skolen lavede jeg fortsat nogle observationer i forskellige klasser. Jeg prøvede at se så mange forskellige klasser som muligt, men det var svært fordi ledelsen ikke helt forstod, at jeg også gerne ville observere nogle af de klasser, hvor undervisningen foregik på nationalsprog. I deres øjne kunne jeg vel kun få noget ud af de klasser, hvor jeg forstod, hvad der blev sagt. Det var også ugen, hvor jeg sammen med skoleinspektøren og min vejleder, fik en rigtig god snak omkring det, de synes var problemer på skolen. Der blev nævnt en masse elementer omkring deres ledelse og administration, der ikke fungerede optimalt, men også forskellige systemer og procedure, der involverede lærerne. Generelt fik jeg her for første gang et klart billede af, at der er meget, der foregår helt tilfældigt, hvilket skaber en alt andet end gennemsigtig og ensrettet organisation. Hver lærer løser tingene på sin egen måde, de fleste nye tiltag falder til jorden og de beskrev selv mange ting på skolen som procedure, der ikke er veletableret. På dette møde var der især tre organisatoriske ting som de gerne ville arbejde med. De ville for det første gerne have et endeligt navn for skolen, og dens forskellige dele (den indeholder nemlig alt fra børnehave til 12. klasse, der bedst af alt svare til gymnasiet), samt tilhørende logo og motto. For det andet var der meget snak om et dokumentationssystem, og for det tredje blev procedure for opfølgning på tiltag og arrangementer nævnt som noget de havde svært ved. Vi var også enige om, at det var en god ide, hvis jeg lavede personlig feedback med de enkelte lærer samt noget generelt ”teacher training”. Alt i alt stemte mine forventninger om arbejdet og min rolle her rigtig godt overens med det vi blev enige om på dette møde. I de efterfølgende dage skrev jeg en masse ideer ned, og lavede også en oversigt planlægning, med de uger jeg havde, og hvad jeg skulle bruge min tid på hvornår. At det så senere skulle vise sig, at det var ren utopi at følge en sådan planlægning i mit arbejde her, er en helt anden sag.
Efter en snak med skoleinspektøren blev jeg klar over at både regeringens og skolens politik er at få indført mere aktiv, involverende undervisning, men at ledelsen har fundet det svært at motivere lærerne til at ændre deres undervisning i praksis. Det var et oplagt tema for mig og noget, hvor jeg synes jeg kunne byde ind med inspiration og input. Allerede fredag eftermiddag i den første uge, fik jeg lov at lave en lille øvelse med lærerne (da de alligevel var samlet til personale møde). Først bad jeg dem reflektere over, hvorfor de underviste og hvad der var vigtigt for dem i deres undervisning. Derefter skulle de i grupper skrive ideer til ”active learning” på mine medbragte post-it’s. En del af grupperne brugte først noget tid og energi på at definere aktiv læring, men der kom også en del ideer, og jeg har efterfølgende samlet alle post-it’s på en tavle og hængt op på lærerværelset.
I uge nr. 2 på skolen lavede jeg fortsat nogle observationer i forskellige klasser. Jeg prøvede at se så mange forskellige klasser som muligt, men det var svært fordi ledelsen ikke helt forstod, at jeg også gerne ville observere nogle af de klasser, hvor undervisningen foregik på nationalsprog. I deres øjne kunne jeg vel kun få noget ud af de klasser, hvor jeg forstod, hvad der blev sagt. Det var også ugen, hvor jeg sammen med skoleinspektøren og min vejleder, fik en rigtig god snak omkring det, de synes var problemer på skolen. Der blev nævnt en masse elementer omkring deres ledelse og administration, der ikke fungerede optimalt, men også forskellige systemer og procedure, der involverede lærerne. Generelt fik jeg her for første gang et klart billede af, at der er meget, der foregår helt tilfældigt, hvilket skaber en alt andet end gennemsigtig og ensrettet organisation. Hver lærer løser tingene på sin egen måde, de fleste nye tiltag falder til jorden og de beskrev selv mange ting på skolen som procedure, der ikke er veletableret. På dette møde var der især tre organisatoriske ting som de gerne ville arbejde med. De ville for det første gerne have et endeligt navn for skolen, og dens forskellige dele (den indeholder nemlig alt fra børnehave til 12. klasse, der bedst af alt svare til gymnasiet), samt tilhørende logo og motto. For det andet var der meget snak om et dokumentationssystem, og for det tredje blev procedure for opfølgning på tiltag og arrangementer nævnt som noget de havde svært ved. Vi var også enige om, at det var en god ide, hvis jeg lavede personlig feedback med de enkelte lærer samt noget generelt ”teacher training”. Alt i alt stemte mine forventninger om arbejdet og min rolle her rigtig godt overens med det vi blev enige om på dette møde. I de efterfølgende dage skrev jeg en masse ideer ned, og lavede også en oversigt planlægning, med de uger jeg havde, og hvad jeg skulle bruge min tid på hvornår. At det så senere skulle vise sig, at det var ren utopi at følge en sådan planlægning i mit arbejde her, er en helt anden sag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar