Succesoplevelse med min personlige feedback

Efter min undervisnings dag for lærerne på skolen (se tidligere opslag) havde jeg en stor succesoplevelse, som jeg gerne vil dele med jer.
Til selve undervisningen havde jeg uddelt et skema, som de kunne planlægge deres undervisning ud fra. Jeg havde opfordret dem alle til at prøve det mindst to gange, og endelige spørge, hvis der var noget de ikke forstod. Jeg hørte efterfølgende kun fra en enkelt af lærerne som ikke helt vidste, hvordan han skulle udfylde et bestemt punkt i skemaet. Det snakkede vi så lidt om (og jeg indrømmer det var det svære og mest abstrakte punkt) og jeg sagde afslutningsvis til ham, at hvis han havde lyst ville jeg gerne observere ham i hans undervisning, så han kunne få noget personligt feedback. En uges tid efter bad han mig så om at komme med til han fysiktime, og det var en af de mere interessante observationer jeg lavede.
Han havde efter workshopdagen forsøgt at implementere rigtig mange af de små (konkrete) fif jeg havde givet, ovenikøbet vidste jeg jo på forhånd at han havde arbejdet med planlægningen af timerne, og det var en stor lettelse at se at hans timer fungerede som noget af det bedste undervisning jeg så på Lemlem.

Han var meget selvrefleksiv og ret kritisk om sin egen undervisning. Han var frustreret over, at eleverne ikke svarede når han stillede dem et spørgsmål og så var han irriteret på sig selv over, at han ikke magtede at styre tiden i løbet af en time. I forhold til elevernes lidt sløve aktivitet bad jeg lærerne afprøve noget jeg tit har set fungerer i andre sammenhænge, nemlig at lade eleverne summe med sidemakkeren om svaret, før de behøver at svare i plenum (det var en af de ældste klasser og "pinlighedsfaktoren" i potentielt at svare forkert spillede tydeligt ind i mængden af hænder, når læreren spurgte om noget). "Timemanegement" var generelt en stor udfordring blandt lærerne, hvilket var helt naturligt i kraft af deres samfund, hvor tiden aldrig spillede en væsentlig rolle og der ikke engang var et eneste ur på hele skolen (ud over det jeg endte med at give i gave). Jeg rådgav ham til at blive ved med at planlægge og dermed på lang sigt blive bedre og bedre til at vurdere, hvor lang tid en aktivitet tager. På den korte bane bad jeg ham enten få et armbåndsur eller blot kigge på sin mobiltelefon i løbet af timen, så han løbende vidste, hvor lang tid han havde tilbage af timen.
Da jeg observerede ham for tredje gang lykkedes det ham både at aktivere hans elever, ved at teste mit forslag, og runde timen af i perfekt timing. Han gav efterfølgende selv udtryk for, at det havde gjort hans undervisning bedre, at han kunne løfte det faglige niveau blandt eleverne og at det var den slags værktøjer han havde manglet til at forbedre hans undervisning.
Jeg havde stor respekt for, at han fra gang til gang kunne forbedre sig, ved at reflektere over nogle af de kommentarer jeg gav ham. Han blev mere afslappet i undervisningen og jeg er overbevidst om at både lærer og elever havde en følelse af, at undervisningen var mere velfungerende end tidligere.

Det var en stor succesoplevelse og i en periode på skolen, hvor jeg ellers synes det var meget udfordrende at blive ved med at aktivere mig selv, gav det her en enorm tilfredsstillelse af, at jeg da i det mindste havde gjort en forskel for en enkelt lærer.

Teacher training for lærerne på skolen

Beskrivelsen her er fra min tid på en skole i Addis Ababa i efteråret 13, men bliver desværre "set i bakspejlet", da jeg ikke fik det skrevet, mens jeg var i Etiopien. Jeg vil dog rigtig gerne fortælle jer om det sidste store element af tiden på Lemlem, nemlig det undervisning jeg lavede dernede.

Helt fra starten var jeg enig med ledelsen om at jeg skulle tilrettelægge "teacher training", som det hed i deres optik, for mig hed det i høje grad udviklende workshops, men sådan går det jo nogle gange med sprogbarriere.
Vi startede med et udgangspunkt der hed 4 mandage i streg, efter undervisningen og for alle lærer på en gang. Jeg havde lavet udkast til 4 forskellige sessioner, vi var blevet enige om datoerne og jeg havde sat et opslag op om det i lærerværelset. Herefter kommer mine to primære samarbejdspartnere i tanke om at det nok ikke er så godt med de der mandage alligevel, da de starter noget ekstra undervisning og det derfor ville blive ret sent før nogle af lærer kunne deltage, ligesom der også var en del af lærerne der læste på universitetet ved siden af, og det foregik så om aftenen.
Efter flere snakke frem og tilbage bliver vi enige om, at det er bedre med en eller to lørdage, fx 3 timer af gangen. Straks sætter jeg mig og slår nogle af punkter fra de allerede planlagte sessioner sammen, til et program der egner sig bedre til en samlet dag og synes egentligt, at det giver meget god mening. Efter en enkelt rykning af datoen lykkedes det endelig at afholde dagen, naturligvis med en forsinket start på 1 times tid, da skoleinspektøren ikke lige havde taget højde for at nogle af lærerne afholdte ekstraundervisning for skolens ældste klasser om lørdagen. Måske kommer denne leder til at fremstå uproffesionel i mine beskrivelser, men sådan var hele kulturen bare; man gennemtænker aldrig potentielle senarier, der er konsekvens af en given beslutning.

Dagen går generelt godt og jeg formår at få de fleste gjort aktive i en del gruppearbejde og diskussioner, samt ved at forenkle mit engelske sprog og krydre mine små oplæg med fagter, kropssprog og andre hjælpemidler, der bryder sprogbarriere.

Programmet for dagen kan ses her til de nysgerrige: Program. Programmet er det jeg lavede til mig selv, så tallene i parentesser er ca. minuttal. Lærerne fik en lidt forsimplet version, hvor gruppeøvelserne ikke var beskrevet, men der stadig var de relevante noter (i håbet om de så ikke ville sidde at skrive en masse noter i løbet af dagen, som de normalt har for vaner).

Jeg får en okay feedback, og flere af lærerne roste mig til skoleinspektøren, dog var der også et par kritikkere der ikke kunne forstå, hvorfor jeg denne dag ikke gjorde et særligt stor nummer ud af opsamling på de forskellige øvelser, når nu jeg slog et slag for at de skulle det i deres undervisning. Jeg kan så udemærket forstå hans undring, der er helt fair, men jeg vurderede simpelthen at sprogbarrieren var for stor. Der ville være meget få lærere, som turde at fortælle i plenum, på engelsk, hvad de var blevet enige om i deres gruppe, hvor de havde løst opgaven på deres nationalsprog. Så selvom jeg var vildt nysgerrig på, hvad de havde diskutteret og hvilke løsninger, på de forskellige udfordringer, der var i spild, så synes jeg det var for egoistisk af mig at bede dem opsummere på engelsk, kun for min skyld, og sørgede i stedet for at de fik hørt hinandens svar i grupper.

Alt i alt en rigtig god og tilfredsstillende dag, hvor jeg også fik indtryk af at lærerne fik ny inspiration.