Beskrivelsen her er fra min tid på en skole i Addis Ababa i efteråret 13, men bliver desværre "set i bakspejlet", da jeg ikke fik det skrevet, mens jeg var i Etiopien. Jeg vil dog rigtig gerne fortælle jer om det sidste store element af tiden på Lemlem, nemlig det undervisning jeg lavede dernede.
Helt fra starten var jeg enig med ledelsen om at jeg skulle tilrettelægge "teacher training", som det hed i deres optik, for mig hed det i høje grad udviklende workshops, men sådan går det jo nogle gange med sprogbarriere.
Vi startede med et udgangspunkt der hed 4 mandage i streg, efter undervisningen og for alle lærer på en gang. Jeg havde lavet udkast til 4 forskellige sessioner, vi var blevet enige om datoerne og jeg havde sat et opslag op om det i lærerværelset. Herefter kommer mine to primære samarbejdspartnere i tanke om at det nok ikke er så godt med de der mandage alligevel, da de starter noget ekstra undervisning og det derfor ville blive ret sent før nogle af lærer kunne deltage, ligesom der også var en del af lærerne der læste på universitetet ved siden af, og det foregik så om aftenen.
Efter flere snakke frem og tilbage bliver vi enige om, at det er bedre med en eller to lørdage, fx 3 timer af gangen. Straks sætter jeg mig og slår nogle af punkter fra de allerede planlagte sessioner sammen, til et program der egner sig bedre til en samlet dag og synes egentligt, at det giver meget god mening. Efter en enkelt rykning af datoen lykkedes det endelig at afholde dagen, naturligvis med en forsinket start på 1 times tid, da skoleinspektøren ikke lige havde taget højde for at nogle af lærerne afholdte ekstraundervisning for skolens ældste klasser om lørdagen. Måske kommer denne leder til at fremstå uproffesionel i mine beskrivelser, men sådan var hele kulturen bare; man gennemtænker aldrig potentielle senarier, der er konsekvens af en given beslutning.
Dagen går generelt godt og jeg formår at få de fleste gjort aktive i en del gruppearbejde og diskussioner, samt ved at forenkle mit engelske sprog og krydre mine små oplæg med fagter, kropssprog og andre hjælpemidler, der bryder sprogbarriere.
Programmet for dagen kan ses her til de nysgerrige: Program. Programmet er det jeg lavede til mig selv, så tallene i parentesser er ca. minuttal. Lærerne fik en lidt forsimplet version, hvor gruppeøvelserne ikke var beskrevet, men der stadig var de relevante noter (i håbet om de så ikke ville sidde at skrive en masse noter i løbet af dagen, som de normalt har for vaner).
Jeg får en okay feedback, og flere af lærerne roste mig til skoleinspektøren, dog var der også et par kritikkere der ikke kunne forstå, hvorfor jeg denne dag ikke gjorde et særligt stor nummer ud af opsamling på de forskellige øvelser, når nu jeg slog et slag for at de skulle det i deres undervisning. Jeg kan så udemærket forstå hans undring, der er helt fair, men jeg vurderede simpelthen at sprogbarrieren var for stor. Der ville være meget få lærere, som turde at fortælle i plenum, på engelsk, hvad de var blevet enige om i deres gruppe, hvor de havde løst opgaven på deres nationalsprog. Så selvom jeg var vildt nysgerrig på, hvad de havde diskutteret og hvilke løsninger, på de forskellige udfordringer, der var i spild, så synes jeg det var for egoistisk af mig at bede dem opsummere på engelsk, kun for min skyld, og sørgede i stedet for at de fik hørt hinandens svar i grupper.
Alt i alt en rigtig god og tilfredsstillende dag, hvor jeg også fik indtryk af at lærerne fik ny inspiration.
This blog consist a personal description of a new, ongoing, unpredictable career in the field of educational science (and that is a wide field!). It starts from the phase of graduation with the final bachelor project and continue into the following phases of positions, in between job time, reflections, expectations, real life stories, debate topic, relevant articles, recommendations and so on. The blog starts in Danish but do turn into English when the writer moves to Dubai.
onsdag den 18. december 2013
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar