Det første spadestik er taget i dag! Der er valgt makker, emne og ansøgt om vejleder - så nu er fundamentet lagt - og det bliver godt!!
Jeg starter dog lige et andet sted. I starten af november var vi (hele årgangen) til første indledende seminar omkring det kommende BA-projekt. Det sætter naturligvis nogle tanker i gang om, at jeg så snart er nød til for alvor at forholde mig til det der famøse 6. semester, hvor der skal skrives et afsluttende projekt - med frit valg på rigtig mange hylder. Uddannelsesvidenskab er et meget bredt felt, så der er rigtig mange emner indenfor uddannelse, læring og udvikling, der falder ind under;)
Det er længe siden jeg erkendte, at jeg bestemt arbejder bedst med eksamensopgaver når jeg ikke er alene om det. Jeg reflektere og bidrager, stiller mig kritisk og er meget mere effektiv når jeg har en at skrive med. Jeg har igennem studiet skrevet flere opgaver med den samme makker og jeg har håbet meget, at hun havde lyst til at skrive sammen igen. Ellers ville jeg have været lidt presset, eftersom jeg hele tiden har været bevidst om mine svagheder ved at skrive alene og tilsvarende styrker ved at være to;) Desuden ved jeg præcis, hvor jeg har min tidligere makker, vi kender hinandens tilgange, metoder, stilarter, døgnrytmer og meget andet. Desuden har vi for længst brudt barriererne omkring, hvorvidt vi kan tillade os at rette i hinandens skrevne ord, hvad den anden mon tænker, når hun læser noget fuld af fejl osv. Vi har fået skabt en opgavekultur, hvor man kan sige hvad man tænker, uden at være bange for den andens reaktion - og det ville jeg ikke vide om jeg kunne skabe med en anden..
Vi har begge haft den indstilling, at vi ikke ville gå på kompromis med emnet i opgaven. Vi vidste at det næsten er et halvt år, man skal fordybe sig, så det var vigtigt at vi begge brændte for konceptet, og havde lyst til det..
Derfor havde vi også en indledende snak i november engang, om emner, som vi hver især kunne forestille os.. Vi endte med at kunne konkludere, at vi havde op til flere fællesnævnere, så muligheden for at finde et fælles emne, var ikke længere til diskussion;)
Heldigvis sagde hun, efter lange overvejelser om at skrive alene, ja!
Så i dag, mandag d. 14/1-13 har vi brugt tiden på at snakke om emner og muligheder. Vi er enige om, at vi gerne vil lave en empirisk opgave i samarbejde med en større privat virksomhed. Efter ret kort tid kommer vi frem til to overordnede emner - henholdsvis kultur og motivation begge mere eller mindre koblet på nogle lærerprocesser.
Efter lidt snak frem og tilbage om muligheder og begrænsninger tager vi en intuitiv beslutning om at gå efter motivationsteori koblet på organisatorisk læring i samarbejde med en virksomhed.
Ikke fordi det ligefrem er nogen problemformulering i sig selv, men det føles som et stort skridt når jeg i flere måneder har gået og funderet lidt over hvad det mon endte med;)
I samme omgang fik vi ønsket vejledere, så vi kan komme med i puljen, der får tildelt vejledere om en uge d. 21/1..
Motivation er et emne der har optaget mig fra dag 1 på Uddannelsesvidenskab, så på den måde kan det ikke passe bedre - især fordi jeg aldrig har fået fordybet mig i det før på studiet.
Har en fantastisk god mavefornemmelse med det her projekt - og tror oprigtigt at det bliver vildt spændende.
God mandag til jer alle;)
Tillykke med bloggen. Jeg glæder mig til, at følge med og måske endda sparre lidt :)
SvarSletTak Rolf;) Dine kommentarer og tanker er altid velkomne;)
Slet