Getting a job

As I wrote in my latest post … I have search for different types of jobs in Dubai during the summer, but I also tried another way of jobcasting – and fortunately I succeeded.

It was a “walk-in-interview/ recruitment fair-kind of thing” at an international school and I will try in short term to explain my impression of the day. They search for two different positions; teaching assistants and learning support specialist.  I arrived with my CV and a lot of other documents, as described in the job post: “… please bring with you your passport, visa, sponsor passport and visa copy, your current résumé, qualification certificates and 2 reference business email contact details, one of which should be previous employer.”. When I arrived I had to fill out another form, with all my details and wait for the personal screening interview. While waiting I had time to observe some of the other women applying for the same job position as I and the interview process. Around me were mostly women from India, Philippines and Pakistan I assume. There were a few other women from western countries (white skin-color like mine) as well. Before my own interview a few women from the Philippines was rejected because they didn’t had a sponsored visa, to make it obvious that it’s easy enough to find candidates for the positions.

I got my first interview, gave a good impression and got one as well. It was a relaxing talk about my educational background and my experiences in Ethiopia mostly. She skimmed through my CV, asked all the formal questions and before I had time to tell about my skills and different experiences she said that she would like to let me have an interview with the principal.

With a bit unsure feeling I reminded myself  that it must be positive to talk with a second person I waited for another ten minutes, met the principal and was taken to his office “behind the scenes”. He told me about the working hours, salary and other benefits – to make sure that I would be able to fit in. He also asked to my experience and came to the conclusion that I should meet the head of learning support, Misses B.
She was a lovely lady that told me everything about the job as a learning support specialist (LSS) and in return I told about my education and experiences for the third time within an hour. During the relaxed conversation I had a pretty good feeling and realized that I already had experience in supporting kids with special needs from my volunteering at Danish Red Cross Youth summer camps. She made sure that I was willing to work for the low salary and ended the interview by saying “I’m definitely going to offer you this position.”.

1^st of July was the day where I got my first job offer, not only in the UAE but also as newly qualified. 

Finally in Dubai - what's next?

Now i'm here - in Dubai - searching for a job. 

I have been here almost a month now and already taken some different initiative. First of all I have spent time increasing the value and correctness of my English LinkedIn profile - you are welcome to have a look on it here.
It’s still not perfect, but I keep on edit the profile to make it more effective.
I also signed up and create my CV in different job sites like bayt.com and gulftalent.com – at least it gives me an easy access to search for new jobs.
The first job I have applied for is at a company called The Brain Workshop – pretty interesting and fairly spot on, compared to my education and experience. Unfortunately I don’t think I will get it – think I will try later on though.
I have created and handed out an unsolicited application for a consultancy jobs at different internationals school. The description of my offer is more or less like my experience from Ethiopia and I hope that some school would find it interesting to try increasing their level of learning in the class room.

I still believe to find a job here in UAE even though there are some barriers coming up now and then. My English is getting better and I keep trying to improve it, but of course it’s a challenge to start writing CV and cover letters in you second language. I’m also in a position where I’m more or less a new graduated bachelor with 3 month experience, and sometimes I dream about the time to come where I do have some years’ experience, because I see so many interesting jobs I want to apply for in the future. 

Sommeren 2014 bliver starten på en hel ny jobsituation

For et år siden var jeg midt i en proces som blev afslutningen på min bachelor i Uddannelsesvidenskab. Siden har jeg været 3 måneder i Etiopien, hvor jeg har lavet udviklingsarbejde, og nu tæller jeg ned til endnu et eventyr, der for alvor skal vise, hvad en bachelor i uddannelsesvidenskab kan føre til.
Gennem min kommende mand har jeg fået en unik chance for at bosætte mig i Dubai (da han har fået fast job der). Det er så planen, at jeg rykker de sidste danske teltpæle op, opsiger studieboligen, sælger IKEA møblerne billigt og pakker alle fagbøgerne i flyttekasser (der naturligvis skal med) sidst i maj i år. 

Selvom de fleste af os nyder en uges ferie eller to, og jeg kan få rigtig meget tid til at gå med at studere kultur og nye steder, ja så trives jeg også rigtig godt i et job, hvor min indsats betyder noget for en større helhed, jeg kan blive fagligt udfordret og udvikle mine kompetencer. Derfor bliver min rolle i Dubai afgjort ambitiøs job- og udfordringssøgende  fremfor hjemmebagende og kaffedrikkende husmor, så det bliver spændende at se hvilke jobs jeg kan få, og hvordan jobmarkedet adskiller sig fra det danske.

Bloggen her vil fortsætte som en beskrivelse af, hvad en bachelor i uddannelsesvidenskab kan ende med. Jeg forestiller mig, at det udvikler sig mere og mere til en karriereblog, og forhåbentlig også med interessante artikler og indspark til forskellige debatter indenfor feltet. Så længe jeg er bosat i udlandet vil den primært blive på engelsk, så kommende arbejdsgivere, kollegaer og andre interesserede expats kan følge med.

Jeg håber at i stadig har lyst til at læse med. 

/Louise

Opsummering på min tid i Etiopien

Her ca 5 måned efter at jeg tog afsted til Etiopien vil jeg gerne lige have det rundet ordentlig af.
Få dage inden afgang i midten af september 2013 skrev jeg følgende om mine forventninger til det arbejde jeg skulle bruge tiden på i Etiopien:

"Jeg tænker for det første, at jeg kan hjælpe med at forbedre noget rent organisatorisk – fx nogle procedure omkring det at frivillige kommer og underviser i engelsk. Jeg håber også at få lov at arbejde med evaluering på skolen – altså at udvikle nogle metoder, som de selv med fordel kan bruge, for at evaluere deres undervisning eller lærernes trivsel fremadrettet. For det andet forestiller jeg mig også at jeg kan igangsætte en udviklingsproces omkring lærerne og deres forhold til undervisning. Det kan fx være som workshops omkring læring og motivation, men det kan også være som personlig feedback, efter jeg har observeret deres undervisning nogle gange. Jeg håber at jeg kan igangsætte en refleksion omkring, hvorfor de egentlig underviser på den måde de gør, og ikke gør mig til dommer over, hvorvidt deres undervisning er rigtig eller forkert!"

Nu er det ca 2 måneder siden jeg kom hjem fra et af verdens 10 fattigste lande, og jeg sidder med en følelse af at det lykkedes! Isæt mit mål, der er formuleret til sidst; at sætte refleksioner i gang. Jeg håbede meget på at jeg kunne få lærerne til at stille spørgsmålstegn ved deres egne handlinger og undervisningsmetoder generelt. De var markant mere åbne for feedback og diskussion omkring deres undervisning end jeg havde forventet, og nogle af dem opsøgte ligefrem selv at få gode råd og sparring i forhold til de udfordringer de havde i hverdagen.

Undervejs i forløbet skabte min forestilling om, at jeg også skulle lave ledelses sparring og organisatoriske forbedringer en hel del frustration. Det var vi efter min bedste overbevisning enige om på det indledende møde, men jeg oplevede igen og igen at de ikke overholdte aftaler vi lavede, for at jeg kunne komme i gang med de her organisatoriske ledelsesopgaver. Det var nødvendigt at de lagde lidt energi i det, før jeg kunne komme i gang, da jeg ofte havde brug for at vide noget mere om behov, tidligere løsninger og nuværende vaner, inden jeg fx udviklede komplicerede filsystemer, skemaer, skabeloner eller andet. Jeg synes jeg blev ved med at prøve og prøve, var tålmodig, overbærende osv, men til sidst måtte jeg beslutte med mig selv at jeg hellere ville lægge al min tid og engagement i at arbejde med lærernes behov for udvikling og feedback (simpelthen for ikke at blive mere frustreret end jeg kunne holde ud). På det afsluttende møde jeg havde med ledelsen vidste det sig dog også at det var hvad de ønskede, så alle var glade og jeg har endnu engang fået bekræftet at forventningsafstemninger (både før, under og efter) er med til at forebygge og imødekomme store frustrationer.

Jeg blev bekræftet i, at man kan starte udviklingsprocesser og sætte refleksioner i gang på 2,5 måned, jeg fandt ud af at kulturforskelle gør en stor forskel i arbejdsmetoder og tankegange ligesom det blev tydeligt at frø skal vandes og passes godt længere end 10 uger før de for alvor spirer.

Det har været en skønt eventyr og en stor faglig udfordring, som bestemt har givet mig mod på meget mere af begge dele. 

Voulenteer at Lemlem School in Addis Ababa

This is the review I made my self one of my last days at Lemlem School.

I have been working as a volunteer at Lemlem School in Addis Ababa from September the 17 to the 28 of November 2013 (10 weeks).

My main tasks at Lemlem:

• Personal feedback for the teachers
• Case classes (8*45 min teaching)
• Teacher training for the teachers in School (2,5 hours)
• Teacher training for the teachers in Kindergarten (1 hour)
• Giving in my point of view for decision made by the management

During my time I have worked with the teachers and their methods in the classroom. The main focus has been to improve active and involving learning. I have observed different teachers individual during their classes and afterwards giving them some comments and concrete ideas for their teaching. A concrete idea could be that the students should read loud two and two for each other, and then the teacher can take a couple and let them read for him (so he still got the chance to correct them) instead of let one student read for the whole class. In this way you make all the students active instead of only one. Another thing I have suggested for a teacher was to let the students go through the homework instead of him and next time I observed him he followed my advice and found it successful. The advices could be as simple as: “Have a look on you mobile clock now and then during the lesson, so you get a feeling of time, and have a chance to end the lesson in a good way”. During three lessons this teacher progressed from a very bad time management to ending the lesson at the exact time.

I made some case classes to prove that active learning is possible here. I took over two English lessons in grade 4 and two lessons in grade 8. I choose the same topic for the class as the teacher already planned, but with the methods that I believed would let the students learn as much as possible. I let both the normal teacher and some extra teachers observe me during the classes, and got some good feedback afterwards.

One Saturday in the middle of the time here I arranged a workshop day for the teachers. It was 2,5 hour and the main focus was active learning. During the day I did both different kind of groupwork and some inspiration talk by myself.  Beside from active learning the themes were how to develop new ideas for teaching and how to plan a lesson well.

In the belonging Kindergarten (3-6 years old students) I made some observations too. The main thing I noticed was that the children has to wait a lot, just sitting still. This made me develop some games and plays, to be used both for stimulating the children’s imagination, but also using the time in a more active and useful way. I did a teacher training session, where I played all the games with the teachers in the Kindergarten. The following days I also went to the kindergarten to play some of the games with the children to implement more successful.

Finally I was giving my point of view in different discussions in the management. We have had different conversations about solving problems and implementing new things. Sometimes I have been the facilitator of decision making and had the chance to suggest new ideas now and then. In general I have been a part of solving small as well as bigger challenges in the daily life at Lemlem School. 

Undervsinging for personalet i børnehaven

Efter en hel del løse observationer i børnehaven, der var tilknyttet skolen, havde jeg en stor lyst til at prøve at inspirere personalet der til fornyelse.
I børnehaven var der omkring 350 børn og ca. 15 fastansatte, der desuden arbejdede på et meget lille fysisk areal (i hvert fald i vestlige normers øjemed), hvilket skabte en masse ventetid, hvor det i pædagogens øjne var nemmest, hvis børnene sad/stod stille, så hun kunne have overblik over dem. Det er såden set fair nok når en voksen skal have ansvar for så mange børn, men det gjorde ondt i mit danske hjerte, der tror på at legende børn udvikler sig bedre end børn der skal sidde helt stille i lang tid.
Derfor samlede jeg nogle lege, som de kunne lege med børnene i klasselokalerne, eller på legepladsen. Både nogle meget aktive lege, de kunne bruge når der var plads og tid, samt nogle lidt kortere lege, der kunne tilpasses til at børnene skulle sidde stille og så bare bevæge arme og overkrop.

Jeg afholdte sessionen så praksisnær som overhovedet muligt, med stort set hele personalegruppen på en gang. Jeg introducerede kort legen, og så prøvede vi den af, med det formål, at de bedre kunne huske og selv benytte sig af legen i deres undervisning.
Det var meget nyt for dem at være så aktiv i en leg, og jeg vidste fra mine observationer at især det at lege som voksen var nyt. Det at den voksne leger med og selv opfører sig fjollet, er engageret osv var en helt ny tankegang. Så mit barnlige jeg overdrev ret meget, for at de kunne se at man godt både kan være seriøs voksen og et legebarn.

Til de nysgerrige er her et link, hvor legene er beskrevet til pædagogerne, så de efterfølgende havde det på skrift (der er nok en velkendt dansk sangleg eller to, hvis man ser godt efter): Legene jeg

Jeg fik en god respons, og blev ved med at igangsætte disse lege når jeg kom i børnehaven, så børnene også lærte dem at kende;)

Succesoplevelse med min personlige feedback

Efter min undervisnings dag for lærerne på skolen (se tidligere opslag) havde jeg en stor succesoplevelse, som jeg gerne vil dele med jer.
Til selve undervisningen havde jeg uddelt et skema, som de kunne planlægge deres undervisning ud fra. Jeg havde opfordret dem alle til at prøve det mindst to gange, og endelige spørge, hvis der var noget de ikke forstod. Jeg hørte efterfølgende kun fra en enkelt af lærerne som ikke helt vidste, hvordan han skulle udfylde et bestemt punkt i skemaet. Det snakkede vi så lidt om (og jeg indrømmer det var det svære og mest abstrakte punkt) og jeg sagde afslutningsvis til ham, at hvis han havde lyst ville jeg gerne observere ham i hans undervisning, så han kunne få noget personligt feedback. En uges tid efter bad han mig så om at komme med til han fysiktime, og det var en af de mere interessante observationer jeg lavede.
Han havde efter workshopdagen forsøgt at implementere rigtig mange af de små (konkrete) fif jeg havde givet, ovenikøbet vidste jeg jo på forhånd at han havde arbejdet med planlægningen af timerne, og det var en stor lettelse at se at hans timer fungerede som noget af det bedste undervisning jeg så på Lemlem.

Han var meget selvrefleksiv og ret kritisk om sin egen undervisning. Han var frustreret over, at eleverne ikke svarede når han stillede dem et spørgsmål og så var han irriteret på sig selv over, at han ikke magtede at styre tiden i løbet af en time. I forhold til elevernes lidt sløve aktivitet bad jeg lærerne afprøve noget jeg tit har set fungerer i andre sammenhænge, nemlig at lade eleverne summe med sidemakkeren om svaret, før de behøver at svare i plenum (det var en af de ældste klasser og "pinlighedsfaktoren" i potentielt at svare forkert spillede tydeligt ind i mængden af hænder, når læreren spurgte om noget). "Timemanegement" var generelt en stor udfordring blandt lærerne, hvilket var helt naturligt i kraft af deres samfund, hvor tiden aldrig spillede en væsentlig rolle og der ikke engang var et eneste ur på hele skolen (ud over det jeg endte med at give i gave). Jeg rådgav ham til at blive ved med at planlægge og dermed på lang sigt blive bedre og bedre til at vurdere, hvor lang tid en aktivitet tager. På den korte bane bad jeg ham enten få et armbåndsur eller blot kigge på sin mobiltelefon i løbet af timen, så han løbende vidste, hvor lang tid han havde tilbage af timen.
Da jeg observerede ham for tredje gang lykkedes det ham både at aktivere hans elever, ved at teste mit forslag, og runde timen af i perfekt timing. Han gav efterfølgende selv udtryk for, at det havde gjort hans undervisning bedre, at han kunne løfte det faglige niveau blandt eleverne og at det var den slags værktøjer han havde manglet til at forbedre hans undervisning.
Jeg havde stor respekt for, at han fra gang til gang kunne forbedre sig, ved at reflektere over nogle af de kommentarer jeg gav ham. Han blev mere afslappet i undervisningen og jeg er overbevidst om at både lærer og elever havde en følelse af, at undervisningen var mere velfungerende end tidligere.

Det var en stor succesoplevelse og i en periode på skolen, hvor jeg ellers synes det var meget udfordrende at blive ved med at aktivere mig selv, gav det her en enorm tilfredsstillelse af, at jeg da i det mindste havde gjort en forskel for en enkelt lærer.