Sommeren 2014 bliver starten på en hel ny jobsituation

For et år siden var jeg midt i en proces som blev afslutningen på min bachelor i Uddannelsesvidenskab. Siden har jeg været 3 måneder i Etiopien, hvor jeg har lavet udviklingsarbejde, og nu tæller jeg ned til endnu et eventyr, der for alvor skal vise, hvad en bachelor i uddannelsesvidenskab kan føre til.
Gennem min kommende mand har jeg fået en unik chance for at bosætte mig i Dubai (da han har fået fast job der). Det er så planen, at jeg rykker de sidste danske teltpæle op, opsiger studieboligen, sælger IKEA møblerne billigt og pakker alle fagbøgerne i flyttekasser (der naturligvis skal med) sidst i maj i år. 

Selvom de fleste af os nyder en uges ferie eller to, og jeg kan få rigtig meget tid til at gå med at studere kultur og nye steder, ja så trives jeg også rigtig godt i et job, hvor min indsats betyder noget for en større helhed, jeg kan blive fagligt udfordret og udvikle mine kompetencer. Derfor bliver min rolle i Dubai afgjort ambitiøs job- og udfordringssøgende  fremfor hjemmebagende og kaffedrikkende husmor, så det bliver spændende at se hvilke jobs jeg kan få, og hvordan jobmarkedet adskiller sig fra det danske.

Bloggen her vil fortsætte som en beskrivelse af, hvad en bachelor i uddannelsesvidenskab kan ende med. Jeg forestiller mig, at det udvikler sig mere og mere til en karriereblog, og forhåbentlig også med interessante artikler og indspark til forskellige debatter indenfor feltet. Så længe jeg er bosat i udlandet vil den primært blive på engelsk, så kommende arbejdsgivere, kollegaer og andre interesserede expats kan følge med.

Jeg håber at i stadig har lyst til at læse med. 

/Louise

Opsummering på min tid i Etiopien

Her ca 5 måned efter at jeg tog afsted til Etiopien vil jeg gerne lige have det rundet ordentlig af.
Få dage inden afgang i midten af september 2013 skrev jeg følgende om mine forventninger til det arbejde jeg skulle bruge tiden på i Etiopien:

"Jeg tænker for det første, at jeg kan hjælpe med at forbedre noget rent organisatorisk – fx nogle procedure omkring det at frivillige kommer og underviser i engelsk. Jeg håber også at få lov at arbejde med evaluering på skolen – altså at udvikle nogle metoder, som de selv med fordel kan bruge, for at evaluere deres undervisning eller lærernes trivsel fremadrettet. For det andet forestiller jeg mig også at jeg kan igangsætte en udviklingsproces omkring lærerne og deres forhold til undervisning. Det kan fx være som workshops omkring læring og motivation, men det kan også være som personlig feedback, efter jeg har observeret deres undervisning nogle gange. Jeg håber at jeg kan igangsætte en refleksion omkring, hvorfor de egentlig underviser på den måde de gør, og ikke gør mig til dommer over, hvorvidt deres undervisning er rigtig eller forkert!"

Nu er det ca 2 måneder siden jeg kom hjem fra et af verdens 10 fattigste lande, og jeg sidder med en følelse af at det lykkedes! Isæt mit mål, der er formuleret til sidst; at sætte refleksioner i gang. Jeg håbede meget på at jeg kunne få lærerne til at stille spørgsmålstegn ved deres egne handlinger og undervisningsmetoder generelt. De var markant mere åbne for feedback og diskussion omkring deres undervisning end jeg havde forventet, og nogle af dem opsøgte ligefrem selv at få gode råd og sparring i forhold til de udfordringer de havde i hverdagen.

Undervejs i forløbet skabte min forestilling om, at jeg også skulle lave ledelses sparring og organisatoriske forbedringer en hel del frustration. Det var vi efter min bedste overbevisning enige om på det indledende møde, men jeg oplevede igen og igen at de ikke overholdte aftaler vi lavede, for at jeg kunne komme i gang med de her organisatoriske ledelsesopgaver. Det var nødvendigt at de lagde lidt energi i det, før jeg kunne komme i gang, da jeg ofte havde brug for at vide noget mere om behov, tidligere løsninger og nuværende vaner, inden jeg fx udviklede komplicerede filsystemer, skemaer, skabeloner eller andet. Jeg synes jeg blev ved med at prøve og prøve, var tålmodig, overbærende osv, men til sidst måtte jeg beslutte med mig selv at jeg hellere ville lægge al min tid og engagement i at arbejde med lærernes behov for udvikling og feedback (simpelthen for ikke at blive mere frustreret end jeg kunne holde ud). På det afsluttende møde jeg havde med ledelsen vidste det sig dog også at det var hvad de ønskede, så alle var glade og jeg har endnu engang fået bekræftet at forventningsafstemninger (både før, under og efter) er med til at forebygge og imødekomme store frustrationer.

Jeg blev bekræftet i, at man kan starte udviklingsprocesser og sætte refleksioner i gang på 2,5 måned, jeg fandt ud af at kulturforskelle gør en stor forskel i arbejdsmetoder og tankegange ligesom det blev tydeligt at frø skal vandes og passes godt længere end 10 uger før de for alvor spirer.

Det har været en skønt eventyr og en stor faglig udfordring, som bestemt har givet mig mod på meget mere af begge dele. 

Voulenteer at Lemlem School in Addis Ababa

This is the review I made my self one of my last days at Lemlem School.

I have been working as a volunteer at Lemlem School in Addis Ababa from September the 17 to the 28 of November 2013 (10 weeks).

My main tasks at Lemlem:

• Personal feedback for the teachers
• Case classes (8*45 min teaching)
• Teacher training for the teachers in School (2,5 hours)
• Teacher training for the teachers in Kindergarten (1 hour)
• Giving in my point of view for decision made by the management

During my time I have worked with the teachers and their methods in the classroom. The main focus has been to improve active and involving learning. I have observed different teachers individual during their classes and afterwards giving them some comments and concrete ideas for their teaching. A concrete idea could be that the students should read loud two and two for each other, and then the teacher can take a couple and let them read for him (so he still got the chance to correct them) instead of let one student read for the whole class. In this way you make all the students active instead of only one. Another thing I have suggested for a teacher was to let the students go through the homework instead of him and next time I observed him he followed my advice and found it successful. The advices could be as simple as: “Have a look on you mobile clock now and then during the lesson, so you get a feeling of time, and have a chance to end the lesson in a good way”. During three lessons this teacher progressed from a very bad time management to ending the lesson at the exact time.

I made some case classes to prove that active learning is possible here. I took over two English lessons in grade 4 and two lessons in grade 8. I choose the same topic for the class as the teacher already planned, but with the methods that I believed would let the students learn as much as possible. I let both the normal teacher and some extra teachers observe me during the classes, and got some good feedback afterwards.

One Saturday in the middle of the time here I arranged a workshop day for the teachers. It was 2,5 hour and the main focus was active learning. During the day I did both different kind of groupwork and some inspiration talk by myself.  Beside from active learning the themes were how to develop new ideas for teaching and how to plan a lesson well.

In the belonging Kindergarten (3-6 years old students) I made some observations too. The main thing I noticed was that the children has to wait a lot, just sitting still. This made me develop some games and plays, to be used both for stimulating the children’s imagination, but also using the time in a more active and useful way. I did a teacher training session, where I played all the games with the teachers in the Kindergarten. The following days I also went to the kindergarten to play some of the games with the children to implement more successful.

Finally I was giving my point of view in different discussions in the management. We have had different conversations about solving problems and implementing new things. Sometimes I have been the facilitator of decision making and had the chance to suggest new ideas now and then. In general I have been a part of solving small as well as bigger challenges in the daily life at Lemlem School. 

Undervsinging for personalet i børnehaven

Efter en hel del løse observationer i børnehaven, der var tilknyttet skolen, havde jeg en stor lyst til at prøve at inspirere personalet der til fornyelse.
I børnehaven var der omkring 350 børn og ca. 15 fastansatte, der desuden arbejdede på et meget lille fysisk areal (i hvert fald i vestlige normers øjemed), hvilket skabte en masse ventetid, hvor det i pædagogens øjne var nemmest, hvis børnene sad/stod stille, så hun kunne have overblik over dem. Det er såden set fair nok når en voksen skal have ansvar for så mange børn, men det gjorde ondt i mit danske hjerte, der tror på at legende børn udvikler sig bedre end børn der skal sidde helt stille i lang tid.
Derfor samlede jeg nogle lege, som de kunne lege med børnene i klasselokalerne, eller på legepladsen. Både nogle meget aktive lege, de kunne bruge når der var plads og tid, samt nogle lidt kortere lege, der kunne tilpasses til at børnene skulle sidde stille og så bare bevæge arme og overkrop.

Jeg afholdte sessionen så praksisnær som overhovedet muligt, med stort set hele personalegruppen på en gang. Jeg introducerede kort legen, og så prøvede vi den af, med det formål, at de bedre kunne huske og selv benytte sig af legen i deres undervisning.
Det var meget nyt for dem at være så aktiv i en leg, og jeg vidste fra mine observationer at især det at lege som voksen var nyt. Det at den voksne leger med og selv opfører sig fjollet, er engageret osv var en helt ny tankegang. Så mit barnlige jeg overdrev ret meget, for at de kunne se at man godt både kan være seriøs voksen og et legebarn.

Til de nysgerrige er her et link, hvor legene er beskrevet til pædagogerne, så de efterfølgende havde det på skrift (der er nok en velkendt dansk sangleg eller to, hvis man ser godt efter): Legene jeg

Jeg fik en god respons, og blev ved med at igangsætte disse lege når jeg kom i børnehaven, så børnene også lærte dem at kende;)

Succesoplevelse med min personlige feedback

Efter min undervisnings dag for lærerne på skolen (se tidligere opslag) havde jeg en stor succesoplevelse, som jeg gerne vil dele med jer.
Til selve undervisningen havde jeg uddelt et skema, som de kunne planlægge deres undervisning ud fra. Jeg havde opfordret dem alle til at prøve det mindst to gange, og endelige spørge, hvis der var noget de ikke forstod. Jeg hørte efterfølgende kun fra en enkelt af lærerne som ikke helt vidste, hvordan han skulle udfylde et bestemt punkt i skemaet. Det snakkede vi så lidt om (og jeg indrømmer det var det svære og mest abstrakte punkt) og jeg sagde afslutningsvis til ham, at hvis han havde lyst ville jeg gerne observere ham i hans undervisning, så han kunne få noget personligt feedback. En uges tid efter bad han mig så om at komme med til han fysiktime, og det var en af de mere interessante observationer jeg lavede.
Han havde efter workshopdagen forsøgt at implementere rigtig mange af de små (konkrete) fif jeg havde givet, ovenikøbet vidste jeg jo på forhånd at han havde arbejdet med planlægningen af timerne, og det var en stor lettelse at se at hans timer fungerede som noget af det bedste undervisning jeg så på Lemlem.

Han var meget selvrefleksiv og ret kritisk om sin egen undervisning. Han var frustreret over, at eleverne ikke svarede når han stillede dem et spørgsmål og så var han irriteret på sig selv over, at han ikke magtede at styre tiden i løbet af en time. I forhold til elevernes lidt sløve aktivitet bad jeg lærerne afprøve noget jeg tit har set fungerer i andre sammenhænge, nemlig at lade eleverne summe med sidemakkeren om svaret, før de behøver at svare i plenum (det var en af de ældste klasser og "pinlighedsfaktoren" i potentielt at svare forkert spillede tydeligt ind i mængden af hænder, når læreren spurgte om noget). "Timemanegement" var generelt en stor udfordring blandt lærerne, hvilket var helt naturligt i kraft af deres samfund, hvor tiden aldrig spillede en væsentlig rolle og der ikke engang var et eneste ur på hele skolen (ud over det jeg endte med at give i gave). Jeg rådgav ham til at blive ved med at planlægge og dermed på lang sigt blive bedre og bedre til at vurdere, hvor lang tid en aktivitet tager. På den korte bane bad jeg ham enten få et armbåndsur eller blot kigge på sin mobiltelefon i løbet af timen, så han løbende vidste, hvor lang tid han havde tilbage af timen.
Da jeg observerede ham for tredje gang lykkedes det ham både at aktivere hans elever, ved at teste mit forslag, og runde timen af i perfekt timing. Han gav efterfølgende selv udtryk for, at det havde gjort hans undervisning bedre, at han kunne løfte det faglige niveau blandt eleverne og at det var den slags værktøjer han havde manglet til at forbedre hans undervisning.
Jeg havde stor respekt for, at han fra gang til gang kunne forbedre sig, ved at reflektere over nogle af de kommentarer jeg gav ham. Han blev mere afslappet i undervisningen og jeg er overbevidst om at både lærer og elever havde en følelse af, at undervisningen var mere velfungerende end tidligere.

Det var en stor succesoplevelse og i en periode på skolen, hvor jeg ellers synes det var meget udfordrende at blive ved med at aktivere mig selv, gav det her en enorm tilfredsstillelse af, at jeg da i det mindste havde gjort en forskel for en enkelt lærer.

Teacher training for lærerne på skolen

Beskrivelsen her er fra min tid på en skole i Addis Ababa i efteråret 13, men bliver desværre "set i bakspejlet", da jeg ikke fik det skrevet, mens jeg var i Etiopien. Jeg vil dog rigtig gerne fortælle jer om det sidste store element af tiden på Lemlem, nemlig det undervisning jeg lavede dernede.

Helt fra starten var jeg enig med ledelsen om at jeg skulle tilrettelægge "teacher training", som det hed i deres optik, for mig hed det i høje grad udviklende workshops, men sådan går det jo nogle gange med sprogbarriere.
Vi startede med et udgangspunkt der hed 4 mandage i streg, efter undervisningen og for alle lærer på en gang. Jeg havde lavet udkast til 4 forskellige sessioner, vi var blevet enige om datoerne og jeg havde sat et opslag op om det i lærerværelset. Herefter kommer mine to primære samarbejdspartnere i tanke om at det nok ikke er så godt med de der mandage alligevel, da de starter noget ekstra undervisning og det derfor ville blive ret sent før nogle af lærer kunne deltage, ligesom der også var en del af lærerne der læste på universitetet ved siden af, og det foregik så om aftenen.
Efter flere snakke frem og tilbage bliver vi enige om, at det er bedre med en eller to lørdage, fx 3 timer af gangen. Straks sætter jeg mig og slår nogle af punkter fra de allerede planlagte sessioner sammen, til et program der egner sig bedre til en samlet dag og synes egentligt, at det giver meget god mening. Efter en enkelt rykning af datoen lykkedes det endelig at afholde dagen, naturligvis med en forsinket start på 1 times tid, da skoleinspektøren ikke lige havde taget højde for at nogle af lærerne afholdte ekstraundervisning for skolens ældste klasser om lørdagen. Måske kommer denne leder til at fremstå uproffesionel i mine beskrivelser, men sådan var hele kulturen bare; man gennemtænker aldrig potentielle senarier, der er konsekvens af en given beslutning.

Dagen går generelt godt og jeg formår at få de fleste gjort aktive i en del gruppearbejde og diskussioner, samt ved at forenkle mit engelske sprog og krydre mine små oplæg med fagter, kropssprog og andre hjælpemidler, der bryder sprogbarriere.

Programmet for dagen kan ses her til de nysgerrige: Program. Programmet er det jeg lavede til mig selv, så tallene i parentesser er ca. minuttal. Lærerne fik en lidt forsimplet version, hvor gruppeøvelserne ikke var beskrevet, men der stadig var de relevante noter (i håbet om de så ikke ville sidde at skrive en masse noter i løbet af dagen, som de normalt har for vaner).

Jeg får en okay feedback, og flere af lærerne roste mig til skoleinspektøren, dog var der også et par kritikkere der ikke kunne forstå, hvorfor jeg denne dag ikke gjorde et særligt stor nummer ud af opsamling på de forskellige øvelser, når nu jeg slog et slag for at de skulle det i deres undervisning. Jeg kan så udemærket forstå hans undring, der er helt fair, men jeg vurderede simpelthen at sprogbarrieren var for stor. Der ville være meget få lærere, som turde at fortælle i plenum, på engelsk, hvad de var blevet enige om i deres gruppe, hvor de havde løst opgaven på deres nationalsprog. Så selvom jeg var vildt nysgerrig på, hvad de havde diskutteret og hvilke løsninger, på de forskellige udfordringer, der var i spild, så synes jeg det var for egoistisk af mig at bede dem opsummere på engelsk, kun for min skyld, og sørgede i stedet for at de fik hørt hinandens svar i grupper.

Alt i alt en rigtig god og tilfredsstillende dag, hvor jeg også fik indtryk af at lærerne fik ny inspiration.

Personlig feedback og caseclasses

I de efterfølgende uger på Lemlem lavede jeg flere forløb med personligt feedback, hvor jeg lavede passive observationer hos en bestemt lærer, fortrinsvis i samme klasse (og altid i samme fag, da lærerne kun underviser i et fag). Som regel har jeg fulgt en lærer to til tre gange, og efter hver time givet ham eller hende nogle kommentarer. Min tilgang til feedbacken har både været sandwich modellen, hvor man pakker kritiske/konstruktive kommentarer ind i positive kommentarer og en meget konkret tilgang, hvor jeg har givet dem helt konkrete ideer/tips til noget, der kan gøre deres undervisning bedre. Noget af det jeg har sagt mange gange er fx, at de skal forsøge at kombinere noter og forklaringer, så det bliver mere levende når de laver lange noter, også gerne med elevernes input. En anden konkret ting har været at eleverne kan læse for hinanden i stedet for hele klassen, og så kan en elev komme op til læren af gangen og læse højt, på den måde går man fra ”en aktiv elev” til ”alle elever er aktive” og det er klart en af mine ofte nævnte pointer. Jeg ønskede at lærerne fik et mål om at gøre eleverne aktive overfor hinanden frem for overfor hele klassen og at de turde slippe den totale kontrol som mange af lærerne ubevidst ønskede sig. Det kan også være så simpelt som at lade en til flere elever gennemgå en opgave fra lektierne fremfor at læren gør det. De kan rette hinanden og forklare hvorfor det fx er regnet som det er.

Som en anden måde at implementere aktiv læring/involverende undervisning besluttede jeg med ledelsen at jeg skulle lave nogle ”caseclasses”. Det indebar, at jeg skulle prøve at undervise på en måde, jeg mener, ville fremme læringen, og lade nogle lærer observere det. Det blev til to timer i hhv. 4a og b samt 8a og b, hvor jeg tog det tema som læren allerede havde planlagt for timerne, og så tilrettelægge timerne med nogle aktiviteter, der gerne skulle aktivere eleverne. Det er selvfølgelig lidt svært at få et realistisk forløb, fordi eleverne også opfører sig lidt bedre overfor en ny lærer osv., men eksperimentet var i lige så høj grad ment som en øjenåbner for lærerne. Desuden er det selvfølgelig lidt nemmere at stå model for at aktiv læring også kan lade sig gøre her, når man selv har prøvet det af.
I 4. klasse arbejdede vi med at beskrive mennesker, altså at lære de ord som knytter sig til beskrivelsen af menneskekroppen, samt at kunne sige dem i den rigtige sammenhæng. I løbet af to timer beskrev de blandt andet hinanden to og to, beskrev billeder i grupper, og legede gæt og grimasser med simple sætninger som fx ”a boy is tall and thin”. I 8. klasse stod den første time på vendingen ”used to”, hvor de var blevet bedt om at snakke med deres forældre om forandringerne i samfundet fra forældrenes barndom til i dag (det var der desværre ikke rigtig nogen, der havde fået gjort - det var nok lidt for åben en opgave set i forhold til normen). De summede over begrebet, vi samlede op på tavlen for at skabe fælles forståelse, derefter skulle de i grupper snakke om ændringerne, og prøve at bruge begrebet. Afslutningsvis skulle hver gruppe skrive en sætning på tavlen inkluderende begrebet udtrykket rigtigt. Sammen rettede vi så flere af sætningerne. Den anden time stod på begreberne agree og disagree. Jeg tog klassen med ned i skolegården, og så lavede vi et træ, der betød agree og et andet der betød disagree. Herefter kom jeg med et par udsagn, hvor de skulle flytte sig til det træ, der passede til deres holdning. Jeg spurgte så forskellige elever, hvorfor de stod der, og bad dem på den måde tage stilling og ydre holdning. De fik også selv lov at komme med udsagn. Da vi kom tilbage i klassen spurgte jeg dem, hvad de havde lært udenfor og det var fedt at se dem komme med et andet svar end bare tekstbogens overskrift. Afslutningsvis snakkede vi om forskellige måder at udtrykke, at man er uenig eller enig, og der var de også rigtig seje til at "tænke ud af boksen" i deres formuleringsforslag. Alle timer blev pakket ind i repetition fra sidste time som en start og opsummering omkring dagens læring som afslutning.
Generelt nogle lærerige timer for såvel mig, som eleverne og deres lærere.